Vi har lavet en klient rapport som vi skal
aflevere til klienten. Det skulle foregå i
Adobe InDesign. Jeg har lavet en del af
vores rapport og designet den. Det krævede
mange ting i en akademisk rapport. Jeg har
lært hvordan man samler dem og hvordan
man designer med farvepalet. Men jeg har

Contrast
* Kontrast i farver, tekst og form.
* To social media icon med
forskellige form og farver.
* Forskellige tekst størrelse.
* Forskellige bagground farve.
* Kontrast i billederne. Stor hest
og kontrast i hest og humon.
* Tekst med almindelig og bold
skrift type.

Repetition
* Billeder koloner er sammen form
* Nyhed er sammen tekst og
skrift størrelse
* Aktion links er sammen form
* Sponsor og nyhed box er
sammen mellemrum og form
* Tekst align er left side i siden.

Proximity
* Billeder boks har nærlig
hinanden
* Nyhed og sponsor tekst har
sammen nærlig mellemrum
* Sponsor billeders mellemrum
og form giver nærlig.
* Footer har også en mellemrum
form.

Aligment
* Nyhed og sponseret tekst er
left side.
* Iconer og icon tekst er center.
* Billeder boks og billerder boks
tekst er center.
* Footer tekst er left side.
haft lidt problem med Mads fordi han ville
gerne lave alt. Jeg har sagt flere gang at jeg
gerne ville gerne lave indesign derfor ville jeg
gerne lave indesign opgaven. Men han hørte
ikke efter mig.
Vores sidste udfordring er vores præsentation.
Vi har delt i 4 dele hvor hvert gruppemedlem
har lavet sin egen præsentation. Men vi
har ikke mødtes og øvet det endnu. Da vi
præsenterede vores projekt, Frederik har
snakket alt for meget om personer og derfor
mig og Mads har ikke fået lang tid tilbage.
Vi kunne ikke ramme vores præsentation tid.

Vi har analyseret klient hjemmesiden og
fundet problemer, det var godt at alle var
enige om dette problemer.
Jeg har analyseret mange hjemmesider før,
men det var første gang jeg hørte om Jakob
Nielsens 10 principper for interaktionsdesign.
Jeg har læst alle reglerne og prøvet tilpasse
dem til klientens hjemmeside, jeg har også
analyseret vores re-design hjemmeside. Når
man tænker på hjemmeside design, tænker
man direkte på visibility, matching til real,
brugervenlighed, brugerkontrol, konsistens,
standarder og anerkendelse. Disse punkter
skal være korrekte til alle hjemmeside layouts.
Derfor har jeg lært at bruge disse punkter på
en meget dyb måde.
Jeg har også lavet en C.R.A.P analyse, selvom
det er en anden person som skulle lave denne
analyse. Jeg synes at det er meget vigtigt at
overholde designregler som man skal passe på
hver gang at man laver hjemmesider. C.R.A.P
har 4 punkter som vi skulle gennemgå. Det
er kontrast, gentagelse, alignment, nærhed.
Jeg har ikke lavet moodboard og XD opgaven
men når de er færdig med XD design, har jeg
kigget det igennem og re-designet noget
igen. Gruppen er enige med mit design.
Men det var også en udfordring for mig at
arbejder med farvepalet og XD.

Dette er vores første projekt og første gange
jeg er sammen med dem i min gruppe og
dermed kender vi heller ikke hinandens
kompetencer. Jeg har stor erfaring omkring
hjemmeside design og selskab med klienter.
Med dette projekt vil jeg gerne udvikle nogle
af de egenskaber som jeg ser som mine svage
som f.eks. gruppearbejde, projektanalyse osv.
Gruppe Kontrakten var en ny ting for mig.
Derfor prøvede jeg at kaste mig i projekt
og lære fra dette forløb hele vejen. Vi var
alle enige i punkterne. Vi har også valgt en
leder til vores gruppe. Det vægter ikke så
højt ved mig, hvem der tager ansvar. Derfor
forventede jeg at nogle tog ansvar. Mads ville
gerne tage ansvaret som lederrollen. Vi har
valgt ham som leder, men vi vidste ikke det
ville skabe problemer med lederrollen. Vi har
ikke snakket dybt om hans rolle i gruppen.
Vi har haft nogle problemer med ham, som
f.eks planlægningen af projektet.
Vi skulle have planlagt vores tid bedre, men
pga. vores fejl planlægning endte vi med at
lave opgaven på 3 dage.

I gruppekontrakt perioden har jeg anbefalet
Trello til vores projekt organisation.
Man kan følge hele projekt online,
lederen kan få overblik over projekt og
gruppemedlemmernes arbejde.
I hele projektperioden prøvede jeg at sætte
mig lidt bag og ventede først på mine
gruppemedlemmers mening som jeg gerne
ville høre først, hvor jeg efterfølgende er
kommet med min mening.

C.R.A.P Analyse er også et vigtigt
analyseværktøj til at få gode resultater på
kort tid. C.R.A.P har 4 punkter som vi skulle
gennemgå. Dette er kontrast, gentagelse,
alignment og nærhed. Når man gennemgår
disse punkter, får man et overblik over hele
hjemmesiden og dets design.
Vi har også lavet Wireframe. Det giver en idé
til hvordan hjemmesiden vil komme til at se
ud. Derefter arbejdede vi med et re-design
af rideklub hjemmesiden i Adobe XD. Det var
ikke kun forsiden vi skulle designe, vi skulle
også designe alle selvvalgte undersider. Vi har
kigget på relevante rideklubs hjemmesider
for at få inspiration.
Vi har lavet en klient rapport som vi skulle
aflevere til klienten. Det skulle foregå i Adobe
InDesign. Vi har fortalt om konklusionen på
resultaterne og analysen af evalueringerne.
Vi har også skrevet en anbefaling til
forbedringer af deres hjemmeside. Vi har
afleveret en prototype i Adobe XD link.
Efter afleverede vi vores projekt, vi lavede
vores præsentation. Vi har delt vores projekt

i 4 dele og hvert gruppemedlem har lavet sin
egen præsentation. Gruppelederen har samlet
dem i en præsentation. Præsentationen skal
udformes til klienten, derfor har de ikke dybt
kendskab over teknologien, kodningen eller
hjemmesidens programmering.

Derefter har vi samlet dem et sted og
diskuteret omkring det. Vi har valgt 4
alvorlige problemer og 4 mindre alvorlige

problemer og ud fra det har vi formuleret
forslag til hvordan vi kunne løse problemerne.
Vi har valgt vores målgruppe og fundet 3
personer som vi kunne spørge om deres
brugeroplevelse af hjemmesiden. Vores

målgruppe er alle på Fyn, med interesse
for ridning. Vi har valgt 5 spørgsmål i vores
interviews for at komme i dybden med at
hjælpe brugeren ud fra deres forventninger.
Da vi var færdig med vores interviews,
har vi lavet heuristiske analyse af klient
hjemmesiden. Vi har kigget på Jakob Nielsens
10 generelle principper for interaktionsdesign
igennem. De kaldes ”heuristikker”, fordi de er
brede tommelfingerregler og ikke specifikke
retningslinjer for brugervenlighed. Da vi er
gået igennem disse punkter, har vi haft en
analyse af klient hjemmesiden.

Dette er vores første projekt, hvor vi skal
vurdere en hjemmeside. Her skal vi bruge
analyse og lave et nyt layout til klienten.
Min gruppe var på 4 personer, vores gruppe
bestod af følgende medlemmer Mads,
Frederik, Teresia og mig.
Vores gruppe skal arbejde med Fyens
Rideklub hjemmesiden. http://www.
fyensrideklub.dk. De har ikke et design og en
modern hjemmeside. Klienten er en rideklub
forening. De bruger deres hjemmeside til at
oplyse nyheder om stævner og forening.
Vi kunne bruge noget statistik fra Danmark
Statistik. Vi skulle undersøge hvem
målgruppen var, og hvad der er vigtigt for
hesteklubben. Vi ville re-designe
deres hjemmeside ved at bruge alle
vores samlede oplysninger.
Første dag har vi arbejdet med
vores gruppe kontrakt og valgt en
gruppe leder. Der var en skabelon så
vi kunne gennemgå spørgsmålene.
Vores gruppemedlemmer var
enig om alle punkterne i gruppe
kontrakten.
Da vi afleverede gruppe kontrakten,
startede vi med at arbejde med
vores klients hjemmeside. Vi har
fundet væsentligste problemer ved
hjemmesiden. Vi har brugt Nobanet
Usability Guidelines (NUG – Appendix A).
Vi har individuelt evalueret rideklubbens
hjemmeside.

FAKTA: CENTRALISERING UNDER S-REGERINGEN MELLEM 2011 og 2015

Socialdemokratiet taler meget om decentralisering, men sandheden er, at da de sidst havde regeringsmagten fra 2011-2015 – og dermed også muligheden for at decentralisere – gik det den stik modsatte vej.

Færre sygehusmatrikler: 

• Sidst Socialdemokratiet havde magten faldt antallet af sygehusmatrikler fra 74 til 66.vi Det betyder, at der for mange danskere blev længere til sygehuset.

Færre landbetjente: 

• Mellem 2011 og 2015 blev antallet af landbetjente i Danmark halveret. Det gik særligt udover Nordjylland, og da Mette Frederiksen gik af som justitsminister i juni 2015, var der kun én landbetjent tilbage i Nordjylland. I 2011 havde der været 13.

Flere statslige arbejdspladser til hovedstaden: 

• Den socialdemokratisk ledede regering flyttede statslige arbejdspladser til hovedstadsområdet. I alt blev der flyttet 237 ud af hovedstadsområdet og 246 til hovedstadsområdet. Og efter folketingsvalget i 2015 har man skullet stemme om udflytning i folketingssalen én gang. Det handlede om udflytningen af DIIS til Aarhus, og her stemte Socialdemokratiet imod.

Det er et paradoks at høre Socialdemokratiets formand hævde at dette forslag er mere centralisering, – må jeg lige minde om et par alvorlige tiltag Soc. har været ansvarlige for mellem 2011 og 2015 da de havde regeringsmagten.

DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER

1. Sidst Socialdemokratiet og Mette Frederiksen havde magten, blev der centraliseret i stor stil. Statslige arbejdspladser blev sendt til hovedstaden. Antallet af landbetjentstillinger blev halveret, og S-regeringen lukkede en lang række lokationer i SKAT i byer uden for København. Resultatet var et mere skævt Danmark.

2. Ven er siden 2015 gået en helt anden vej, end Socialdemokratiet gjorde mellem 2011 og 2015. Siden valget har Ven leveret en række resultater, der sikrer et Danmark i balance. Vi har igangsat Danmarkshistoriens største udflytning af 8.000 statslige arbejdspladser. Vi har lavet en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke, som særligt skaber vækst i landdistrikterne. Vi har liberaliseret planloven og lavet en ambitiøs bredbåndspulje.

3. Nu forsøger Socialdemokratiet at bilde danskerne ind, at de går ind for decentralisering. Men det viser historien er forkert. Mette Frederiksen kommer med en masse slogans og lette løfter, men når det kommer til at gennemføre konkret politik, der sikrer et Danmark i bedre balance, så stritter Socialdemokratiet imod.

“Vi har et rigtig godt sundhedsvæsen, men det er ikke perfekt. Der er stadig ting, vi kan og skal gøre bedre. Særligt når det handler om at skabe bedre sammenhæng for patienterne og et mere nært sundhedsvæsen. Hvordan skal et statsligt og centraliseret sundhedsvæsen skabe mere nærhed?

Det skylder regeringen stadig svar på. Nye strukturer er ikke dét, patienter og medarbejdere har brug for. Det vil kun føre til mere bureaukrati og reformlamme hele sundhedsvæsenet, mens dét, der er behov for, er mere tid til patienterne og mindre travlhed.”

Svar:

Det virker som om Mette Frederiksen ikke har læst hele forslaget da meget i forslaget er netop at flytte behandlingen tættere på patienterne, – reformen sigter mod at lave en ny struktur for sundhedsvæsenet og ruste det til at håndtere et stigende pres nu og i fremtiden. 

Frem mod 2030 vil der bl.a. komme 230.000 flere ældre, 60.000 flere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og 200.000 flere med type 2-diabetes. Det kræver nye visioner, ambitioner og en samlet plan.

Svar:

• Ud af de 6 mia. kr. i Nærhedsfonden kommer 1,5 mia. kr. direkte fra reduceret administration og nedlæggelse af regionsrådene. Fx fordi vi ikke længere skal aflønne politikere i regionsrådene, give partistøtte og nu kan skære ned på bureaukrati og administration i det regionale lag. Resten af pengene kommer fra finanslovsaftaler, Danske Regioners formue og penge til offentlige investeringer.

• Finansieringen til mere nærhed afhænger af, at man er med til at finde pengene. Med vores forslag har vi altså 1,5 mia. kr. mere end oppositionen til at investere i sundhed, fordi vi nedlægger regionerne.

Argumenter fra andre partier

Socialdemokratiet:  Reformen vil medføre centralisering (Altinget 16. januar 2019)

Hovedargumentet fra Socialdemokratiet er at den nye reform vil medføre centralisering:

Formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, udtaler om sundhedsreformen: “Løsningen på udfordringerne i sundhedsvæsenet er ikke mere centralisering. Dét, der er brug for, er mere nærhed. Og mere tid til patienterne. At regeringen vil nedlægge regionsrådene, virker ærligt talt mere som en slags parterapi for blå blok end et reelt ønske om løse udfordringerne i sundhedsvæsenet. Hverken patienter, medarbejdere eller pårørende er tjent med, at vores sundhedsvæsen kastes ud i endnu et af Lars Løkkes skrivebordprojekter.”

Regionsrådsformand Ulla Astman supplerer: