Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

at da de sidst havde

FAKTA: CENTRALISERING UNDER S-REGERINGEN MELLEM 2011 og 2015

Socialdemokratiet taler meget om decentralisering, men sandheden er, at da de sidst havde regeringsmagten fra 2011-2015 – og dermed også muligheden for at decentralisere – gik det den stik modsatte vej.

Færre sygehusmatrikler: 

• Sidst Socialdemokratiet havde magten faldt antallet af sygehusmatrikler fra 74 til 66.vi Det betyder, at der for mange danskere blev længere til sygehuset.

Færre landbetjente: 

• Mellem 2011 og 2015 blev antallet af landbetjente i Danmark halveret. Det gik særligt udover Nordjylland, og da Mette Frederiksen gik af som justitsminister i juni 2015, var der kun én landbetjent tilbage i Nordjylland. I 2011 havde der været 13.

Flere statslige arbejdspladser til hovedstaden: 

• Den socialdemokratisk ledede regering flyttede statslige arbejdspladser til hovedstadsområdet. I alt blev der flyttet 237 ud af hovedstadsområdet og 246 til hovedstadsområdet. Og efter folketingsvalget i 2015 har man skullet stemme om udflytning i folketingssalen én gang. Det handlede om udflytningen af DIIS til Aarhus, og her stemte Socialdemokratiet imod.

et par alvorlige tiltag Soc

Det er et paradoks at høre Socialdemokratiets formand hævde at dette forslag er mere centralisering, – må jeg lige minde om et par alvorlige tiltag Soc. har været ansvarlige for mellem 2011 og 2015 da de havde regeringsmagten.

DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER

1. Sidst Socialdemokratiet og Mette Frederiksen havde magten, blev der centraliseret i stor stil. Statslige arbejdspladser blev sendt til hovedstaden. Antallet af landbetjentstillinger blev halveret, og S-regeringen lukkede en lang række lokationer i SKAT i byer uden for København. Resultatet var et mere skævt Danmark.

2. Ven er siden 2015 gået en helt anden vej, end Socialdemokratiet gjorde mellem 2011 og 2015. Siden valget har Ven leveret en række resultater, der sikrer et Danmark i balance. Vi har igangsat Danmarkshistoriens største udflytning af 8.000 statslige arbejdspladser. Vi har lavet en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke, som særligt skaber vækst i landdistrikterne. Vi har liberaliseret planloven og lavet en ambitiøs bredbåndspulje.

3. Nu forsøger Socialdemokratiet at bilde danskerne ind, at de går ind for decentralisering. Men det viser historien er forkert. Mette Frederiksen kommer med en masse slogans og lette løfter, men når det kommer til at gennemføre konkret politik, der sikrer et Danmark i bedre balance, så stritter Socialdemokratiet imod.

bedre sammenhæng for

“Vi har et rigtig godt sundhedsvæsen, men det er ikke perfekt. Der er stadig ting, vi kan og skal gøre bedre. Særligt når det handler om at skabe bedre sammenhæng for patienterne og et mere nært sundhedsvæsen. Hvordan skal et statsligt og centraliseret sundhedsvæsen skabe mere nærhed?

Det skylder regeringen stadig svar på. Nye strukturer er ikke dét, patienter og medarbejdere har brug for. Det vil kun føre til mere bureaukrati og reformlamme hele sundhedsvæsenet, mens dét, der er behov for, er mere tid til patienterne og mindre travlhed.”

Svar:

Det virker som om Mette Frederiksen ikke har læst hele forslaget da meget i forslaget er netop at flytte behandlingen tættere på patienterne, – reformen sigter mod at lave en ny struktur for sundhedsvæsenet og ruste det til at håndtere et stigende pres nu og i fremtiden. 

Frem mod 2030 vil der bl.a. komme 230.000 flere ældre, 60.000 flere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og 200.000 flere med type 2-diabetes. Det kræver nye visioner, ambitioner og en samlet plan.

vi ikke længere skal

Svar:

• Ud af de 6 mia. kr. i Nærhedsfonden kommer 1,5 mia. kr. direkte fra reduceret administration og nedlæggelse af regionsrådene. Fx fordi vi ikke længere skal aflønne politikere i regionsrådene, give partistøtte og nu kan skære ned på bureaukrati og administration i det regionale lag. Resten af pengene kommer fra finanslovsaftaler, Danske Regioners formue og penge til offentlige investeringer.

• Finansieringen til mere nærhed afhænger af, at man er med til at finde pengene. Med vores forslag har vi altså 1,5 mia. kr. mere end oppositionen til at investere i sundhed, fordi vi nedlægger regionerne.

Argumenter fra andre partier

Socialdemokratiet:  Reformen vil medføre centralisering (Altinget 16. januar 2019)

Hovedargumentet fra Socialdemokratiet er at den nye reform vil medføre centralisering:

Formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, udtaler om sundhedsreformen: “Løsningen på udfordringerne i sundhedsvæsenet er ikke mere centralisering. Dét, der er brug for, er mere nærhed. Og mere tid til patienterne. At regeringen vil nedlægge regionsrådene, virker ærligt talt mere som en slags parterapi for blå blok end et reelt ønske om løse udfordringerne i sundhedsvæsenet. Hverken patienter, medarbejdere eller pårørende er tjent med, at vores sundhedsvæsen kastes ud i endnu et af Lars Løkkes skrivebordprojekter.”

Regionsrådsformand Ulla Astman supplerer:

prototypen er der også kommet

Udvikling af produkt – Første del
Efter de første brugertest er blevet gennemført ved hjælp af prototypen er man påbegyndt udviklingen af produktet til klienten, da man allerede har et design på plads, der er en identitet at følge ved det styletile der er blevet lavet ud fra deres logo og gamle hjemmeside.
Ud fra prototypen er der også kommet diverse resultater på A/B test, som har givet en klar fornemmelse af hvordan takeaway siden skal være, om der skal være en ekstra side som man skal kunne klikke ind på osv.
Med alle disse ting i mente har man kunne begynde på hjemmesiden, og bygge den ud fra hi fi wireframe og prototypen som er opstillet med det reelle design som hjemmesiden skal køre.
Der blev oprettet en wordpress side, hvor der skal arbejdes med front end design på hjemmesiden, da hjemmesiden er til en klient som skal have muligheden for at kunne gå ind og rette i hjemmesiden eller produkterne uden de store problemer, så bliver der også tænkt på brugervenligheden til klienten.

Da man samler de tre forskellige hjemmesider kings allerede har, så har man sørget for at skaffe et domænenavn ved en hosting side, som netop taler for en samlet hjemmeside www.kings-sushi.dk de nuværende hjemmesiders domæne er f.eks kings-odense.dk/ kings-nyborg.dk/ kings-svendborg.dk/
Med det nye domæne taler man for en samlet hjemmeside.
Med det nye domæne på plads, påbegynder man installationen af wordpress, hvor man kan sidde med front end design og lave en hjemmeside.
Da hjemmesiden begynder at tage form i forhold til en forside med fuld fokus på de tre afdelinger, så når kunden kommer ind bliver man præsenteret med et valg fra starten af. På denne måde danner kunden også et overblik over, at der er mulighed for at bestille ved andre afdelinger frem for kun en, men kunden bliver også opmærksom på at han eller hun skal tage et valg om hvor der skal bestilles mad fra, eller bestilles bord.

Takeaway siden får kategori filteret i venstre side, da A/B testen har 100% talt for at have den ude i siden, da brugerne allerede er vant til at se den der på shop sider. På denne måde kan man også have et filter der scroller med en ned, hvis der er mange produkter.
Da man har taget disse tiltag til sig, har diverse svar fra A/B testen dannet ramme for nogle af de centrale punkter på hjemmesiden hvor kunderne kunne blive i tvivl eller irriteret hvis de bestiller forkert eller ikke kunne filtrer i deres produkter som de gerne vil på andre shop sider.
Da der er blevet udviklet på hjemmesiden er man begyndt at have flere muligheder for brugertest igen, hvor der kan blive testet flere forskellige ting, derfor er der blevet opsat nye brugertest med henblik på at teste nogle forskellige scenarier en person kunne komme ud for på en shop side.

til livs allerede fra starten

Test af scenarier
For at man kan komme diverse scenarier til livs allerede fra starten af, så er der blevet opstillet en brugertest med 5 forskellige brugere/kunder igen hvor der er blevet opstillet fire forskellige scenarier, uden rent faktisk at give dem svaret.
På denne måde, kan man se hvis der er nogle ting som ikke er lige så tydelig som kunden gerne vil have, eller hvis der er nogle problemer på shop siden som er nødvendig at ændre med det samme.

De fire forskellige scenarier i denne test har været:
Scenarie 1:
Du har lyst til at bestille noget sushi til dig og din kæreste, du går ind på kings hjemmeside og bestiller 10 stk sushi, fra Nyborg afdelingen da du bor i nyborg.
Scenarie 2:
Du har 10 sushi stykker i kassen, og er klar til at betale men du har en rabatkode så du får 10% på hjemmesiden, indløs koden ”551732”
Scenarie 3:
Du har stadig de 10 sushi stykker i kassen, men vil sådan set gerne have flere stykker i kurven da du er i tvivl om det er nok, tilføj 5 mere.
Scenarie 4:
Du er i tvivl om man kan spise i restauranten så du vil gerne kontakte stedet for at få mere afvide, derfor finder du kontaktinformationerne til stedet. Der er flere muligheder.

Hvorfor lige disse fire scenarier har været vigtige er på baggrund af flere forskellige ting som der bliver uddybet nu.
Scenarie 1, under dette scenarie er der blevet sørget for at brugeren ville støde på udsolgte situationer, for at se om det påvirker brugeren, om brugeren ser at varen er udsolgt eller om det skal gøres mere tydeligt at varen er udsolgt, eller om det ikke er noget problem.
Scenarie 2, da flere af restaurant siderne er begyndt at køre med rabatter på deres egen hjemmeside for at få trafikken derover frem for på Just Eat, så har det været nødvendigt at se om kunderne tydeligt kan se hvor de kan indløse den, og se om kunderne får indløst kuponen uden problemer. Dette bliver testet da brugeren ikke vil spilde sin tid på at skulle kontakte den enkelte restaurant for at få rabatten indløst, men også fordi klienten heller ikke vil bruge tid på det.

Scenarie 3, der bliver nu testet om kunden lægger mærke til hvordan kassen skal opdateres når de putter ekstra ting i kurven, da det er nødvendigt at kunden selv trykker ”opdater kurven” hvis kunden ikke trykker på denne knap, men derimod ligger 5 ekstra stykker sushi i kurven og går videre til kassen, så har kunden stadig kun 10 stykker sushi med til kassen.
Scenarie 4, sidste scenarie er for at give kunden et indtryk af, at der altid er mulighed for at kontakte den enkelte restaurant selvom der er en kontaktform. Der er andre muligheder rundt på hele hjemmesiden hvilket også skal være tydeligt for kunden at kunne se.
Under det her test, er testpersonen blevet stillet et scenarie af gangen, hvor der herefter er blevet observeret for, at se hvordan testpersonen løser det scenarie der bliver stillet. På denne måde påvirker man ikke testpersonen eller hjælper dem på vej, hvilket skaber et resultat som om testpersonen er inde på siden første gang.

Da der er 5 forskellige testpersoner der har været igennem de fire forskellige scenarier, så kommer der svar fra to personer i dette afsnit, hvor de resterende svar vil kunne ses nede i bilag.

For at komme frem til dette

Delkonklusion
Efter at have gået igennem diverse research og spørgeskemaer der var blevet lavet, har man kunnet danne rammerne for et løst design før man gik videre til et fast design. For at komme frem til dette design har man også en identitet som man skal være opmærksom på fra den nuværende hjemmeside, ud fra denne identitet bliver der skabt et styletile som danner rammerne for hele designet på hjemmesiden.

Efter at man har kunne konkludere hvordan Hi fi skal se ud, er det muligt at påbegynde en prototype. Ud fra denne prototype kan man nu tage skridtet videre og teste det fulde design man er kommet frem til ud fra diverse test og research.
Prototypen danner de fulde rammer for hvordan hjemmesiden kommer til at se ud, dog med fokus på diverse brugertest man nu kan tage kunderne igennem.

Experimentation
Efter at der er blevet udviklet en prototype på baggrund af diverse wireframes, så giver det nu rig mulighed for at teste nogle ting af på kunderne og målgruppen inden udviklingen af produktet kan starte.
Derfor er der blevet lavet nogle testmuligheder i forhold til prototypen som er relevant i forhold til brugervenligheden til kunderne.

A/B Test:
For at få kundernes indblik i hvad der fungerer bedst, så har der været sat 2 forskellige A/B test op, så kunderne kan give deres første og bedste indskydelse af hvad der fungerer bedst hvis de skulle ind på denne hjemmeside.
Til dette, er der blevet skaffet 5 kunder/brugere som gerne ville teste prototypen. På denne måde skaber man et resultat der giver op til 80% af alle fejl og mangler der kunne være, uden at svarene er 100% ens fra alle brugerne.
Hvis der bliver testet på flere personer, så begynder man at få de samme svar, uden at der kommer noget nyt.
Der bliver i løbet af dette afsnit fremvist nogle udpluk fra diverse A/B test, da der er nogle svar som er mere iøjnefaldende end andre, derudover kan man se de andre A/B test svar nede i bilag.
I denne A/B test er der blevet testet på om der skulle være en ekstra side til takeaway, så de tre forskellige afdelinger ville være opdelt, eller om kunden hellere vil have det opdelt oppe i menuen. Dette er blevet testet, da man under undersøgelserne har fundet ud af, at flere kunder kommer til at bestille takeaway ved den forkerte afdeling.
Dette er en yderste vigtig ting, at få på plads, da der er tale om brugervenlighed og et ønske fra klientens side af, at man kan undgå disse fejl. Klienten sagde under interviewet, at de er nødt til at ringe samme med de andre afdelinger hver evig eneste dag i weekenden.

Som der kan ses på denne A/B test, så er der mulighed 1, hvor der er tre bokse ligesom på forsiden, hvor afdelingerne er opdelt så man ikke bliver forvirret over hvilken afdeling man vælger.
Mulighed 2, der er de tre afdelinger oppe i en dropdown menu, hvor de kommer som små knapper.
Her er brugeren blevet spurgt ind til, hvad der ville fungere bedst for vedkommende hvis man gerne ville undgå og bestille takeaway ved det forkerte sted. To af svarene har været lidt forskellige men alligevel over i det samme.

brugeren godt lide de tre bokse

Josefine på 24 år gav en god indikation om hvad der ville være bedst for hende hvis hun skulle bestille takeaway ved det ene sted.
”Brugeren havde det med at gå direkte til menuen hvor der var en drop down med de 3 muligheder frem for at klikke ind på siden med de 3 bokse. Udover dette kunne brugeren godt lide de tre bokse, men var mere vant til at gå i menuen.”
Katrine på 23 år, gav et lidt andet svar da hun frygtede at man klikkede forkert eller måske trykkede for hurtigt, hvis man ikke lige var opmærksom.
”Brugeren blev meget hurtigt enig med sig selv om hvordan det var bedst for hende, så det ikke skabte forvirring på hvilket sted hun bestiller sin mad. En ekstra side hvor de tre afdelinger var opdelt gav bedst mening, da hun ville være bekymret for at man måske klikkede for hurtigt eller lidt ved siden af.

For hende skulle hun gerne være sikker på at hun ikke laver en fejl.”
Som man også kan se i de andre A/B test på dette punkt, så giver brugerne en god indikation om at en ekstra side med de tre afdelinger ikke ville være en dum ide at lave, da det bare giver et bedre grafisk indtryk og man netop kan se de tre afdelinger lidt bedre. Dog har alle brugeren næsten været enige om, at menuen nok er ens ”go to” når man kommer ind på hjemmesiden, så en dropdown ville ikke være umuligt at finde rundt i.
I den næste og sidste A/B test, der er der blevet testet på takeaway siden, hvor man har kigget på et filter system til alle kategorierne til produkterne. Dette filter system har det med at ligge forskellige steder på de fleste hjemmesider. Ved nogle takeaway hjemmesider ligger filter systemet over alle produkterne i center, og på andre shop sider ligger filter systemet på venstre hånd hvor man kan filtrer imellem diverse produkter.
Dette har givet en åbenlys test mulighed, da der er forskel på hvad hjemmesiderne sælger. Derfor er der blevet lavet en A/B test med henblik på dette filter system, da der også er forskel på hvad kunderne er vant til i forhold til alle andre shop sider.

Som man kan se på denne A/B test, er der lavet mulighed 1 og mulighed 2 igen, hvor brugeren får indtrykket af at være inde på den rigtige hjemmeside, dog bare ved hjælp af prototypen. I denne test er filteret til venstre og i midten.
Mulighed 1 har filtret til venstre som en normal shop side hvor man kan filter mellem produkterne.
Mulighed 2 har filtret center over alle produkterne, da nogle andre takeaway hjemmesider har det med at filtrer på denne måde.
Der bliver nu præsenteret et udpluk af svarene som har givet et tydeligt resultat af hvad brugerne/kunderne gerne vil have i forhold til hvis de var inde på denne hjemmeside. De andre svar kan findes i bilag.
Alexandra på 27 år ”Det var et hurtigt valg for brugeren, som er vant til at filter af kategorier ligger i venstre side på shop sider, så derfor ville det være den bedste løsning for brugeren hvis hun skulle filtre i varerne på takeaway siden.”
Mathias på 25 år ” Brugeren blev stillet overfor de to kategorifiltre og blev hurtigt enig med sig selv om at hvis filteret er til venstre så var det bedst. Begrundelserne var, at filteret i toppen måske ikke ville være med ham hvis han skulle scroll
for meget, og det ville tage plads væk fra varer. Udover dette så var det pæneste at læse ned af frem for fra venstre til højre.”

Efter at man har gennemgået de fem forskellige svar der er kommet på denne A/B test, så kan man se at alle svar er meget ens i forhold til en ekstra side, men udover den ekstra side er alle brugerne nærmest gået til menuen, hvor der ville være en dropdown så der er gode indikationer på at begge muligheder ville fungere på den rigtige hjemmeside.

blandt museernes brugere sammenlignet

De øvrige segmenter er underrepræsenterede blandt museernes brugere sammenlignet med befolkningen generelt. Formålet med segmentinddelingen er at give museerne et redskab til at arbejde strategisk og målrettet med deres formidling og kommunikation til de brugergrupper, som kommer på museerne, eller til at iværksætte tiltag til nye brugergrupper (ikke-brugerne) (Op.cit. p.7). I løbet af 2011 skulle der ifølge Kulturministeriet komme en undersøgelse af museernes ikke-brugere. Men hvilke identitetsrelaterede karakteristika besidder de forskellige segmenter, som benytter de danske museer? De fire segmenter er de fællesskabsorienterede, de moderne fællesskabsorienterede, de traditionelle fællesskabsorienterede og de moderne. De fem underrepræsenterede segmenter på de danske museer i forhold til hele den danske befolkning er de traditionelle individorienterede, de individorienterede, de moderne individorienterede, de traditionelle og centergruppen. Den digitale generation på museum 46 Brugerundersøgelsens resultater har ikke vakt overraskelse i det danske museumslandskab; her har de yngre brugere altid været en underrepræsenteret gruppe og de ældre og bedre uddannede, hovedsaligt kvinder, været en overrepræsenteret gruppe. I de danske nyhedsmedier er resultaterne dog blevet mødt med reaktioner som ”De danske museer er en lukket fest” (Politiken 19-04 2010) og ”Museer må tiltrække de unge, ikke mindst på internettets sociale netværk” (Politiken 05-05 2010) og andre artikler, der stiller spørgsmål ved museernes fremtidige rolle i et digitaliseret samfund, hvor de fleste i befolkningen, især de yngre, er vant til at bruge internet og interaktive medier enten via computer eller via mobiltelefonen (Kristeligt Dagblad 07-04 2010).

Brugerundersøgelsens resultater viser sammenlagt, at en tredjedel af befolkningen aldrig kommer på museum, mens en anden tredjedel kommer der sjældent – og i forlængelse heraf viser resultatet endvidere, at kun en tredjedel af befolkningen benytter museernes hjemmesider. Opfordringen fra Kulturministeriet er klar: De danske museer må rette fokus på brugerne, og derfor er det afgørende, at museerne benytter viden om brugernes fordeling, vaner, præferencer og perspektiver til at udvikle målrettede oplevelser både i museerne og på hjemmesiderne – for som det pointeres, er det 21. århundredes museum summen af de platforme, hvor museet er til stede (Kulturarvsstyrelsen 2009a, p.3; Kulturarvsstyrelsen 2009b). 5.2 HVORFOR GÅR VI PÅ MUSEUM? Brugerundersøgelsen viser, at den samlede vurdering af de danske museer ligger på et højt niveau. Brugerne har i gennemsnit bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8,2 på en skala fra 1-10. Tilfredsheden stiger med alderen og er størst blandt de borgere, der besøger museerne flere gange og blandt dem, der bruger længst tid på deres museumsbesøg (Kulturarvsstyrelsen 2009b, p.20). I forhold til museernes kerneydelser har ”muligheden for at deltage aktivt” fået den ringeste bedømmelse samt ”egnethed for børn” og ”muligheden for at lære noget nyt”(Op.cit. p.13). Af undersøgelsen fremgår det også, at et museumsbesøg i meget høj grad er en social begivenhed – størstedelen af brugerne besøger således museerne som en del af en gruppe, og knap halvdelen af brugerne besøger museet med familie, venner eller bekendte. På baggrund af en række interviews med en fokusgruppe af brugere fra den nyligt udkomne webbrugerundersøgelse, som jeg vil komme nærmere ind på i næste afsnit, har det været muligt at identificere fem behovstyper, som ligger til grund for motivationen til at gå på museum: Viden. Motivationen for at komme på det fysiske museum er at tilegne sig ny viden gennem museernes samlinger eller udstillinger. Det kan også være for at dele viden med andre.

Ifølge undersøgelsen kan man konkludere

Det giver Kulturministeriet nogle svar på i den nationale brugerundersøgelse for 2009, der er blevet udført på samtlige statslige og statsanerkendte museer i Danmark. Ifølge undersøgelsen kan man konkludere, at den typiske museumsgæst er en kvinde på 50-64 år, som oftest har en længere uddannelse end den generelle befolkning. Den mest underrepræsenterede gruppe er derimod de unge brugere mellem 14-29 år, der typisk har en folkeskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund (Kulturarvsstyrelsen, 2009b, p.14). Resultaterne fra brugerundersøgelsen tegner et billede af segmentsammensætningen på museerne, og disse er i brugerundersøgelsesrapporten blevet sammenholdt med segmentsammensætningen i hele den danske befolkning, nærmere bestemt værktøjet Gallup Kompas, der anvendes til at opdele befolkningen i segmenter med samme holdninger, værdier og livsstil.

På den måde får man et mere nuanceret billede af brugertypernes karakteristika og dermed også årsager til, hvorfor de vælger eller fravælger et museumsbesøg. På baggrund af brugernes svar på en række udsagn om generelle samfundsforhold har det været muligt at indplacere brugerne i et af GallupKompas’ ni segmenter (se bilag 1), der yderligere er blevet tilknyttet Index Danmark/Gallup, der måler danskernes medie- og mærkevareforbrug samt livsstil, adfærd, sociodemografi, interesser, aktiviteter og holdninger (Op.cit. p.72; http://www.gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/index-danmark.aspx). Som det fremgår af modellen, er der fire segmenter, der er overrepræsenterede på museerne i forhold til den danske befolkning: Den digitale generation på museum 45 Danmarks befolkning og museumsbrugerne inddelt i segmenter (Kulturarvsstyrelsen, 2009, p.54) Det drejer sig om de moderne fællesskabsorienterede (10 procentpoint flere end i befolkningen), de fællesskabsorienterede (8 procentpoint flere end i befolkningen), de traditionelle fællesskabsorienterede (4 procentpoint flere end i befolkningen) og de moderne (4 procentpoint flere end i befolkningen).