langtidslagrede kulekalk har

Anvendelsen af den langtidslagrede kulekalk har igen sat kalkning af facader i højsædet. Hvor den industrielt fremstillede stampede kalk ofte skulle genkaldes hvert år, kan den læskede kalk af kulekalk holde i 5-8 år før den skal genkaldes, ofte endda længere. Derudover har en kalket overflade en bedre fugt dynamik end plastikmaling og andre plastholdere facadebehandling produkter og rent æstetisk har kulekalk behandlingen en meget smuk, åben og lysende overfladekarakter. Kulekalken kan også konkurrere økonomisk med diverse andre overfladebehandling produkter til murværk og puds, bl.a. fordi den er meget enkel og billig at genbehandle. Da den nedbryder sig selv langsomt skal man ikke ud i en meget omfattende og dyr afrensning af gamle lag.

Malematerialer I rekonstruere disse malingstyper fuldt og helt i dag, idet de er ret velbeskrevne med hensyn til ingredienser og fremstillingsmåder i maler litteraturen, ligesom det er lykkedes gennem de senere år at få rimeligt styr på den håndværksmæssige side af sagen via praktiske forsøg, kurser for håndværkere samt udarbejdelse af informationsmateriale. Disse produkter, som vi kalder de klassiske malingstyper, er fuldt til rådighed i dag fremstillingsmæssigt og håndværksmæssigt for de husejere, der ønsker at benytte dette som alternativ frem for de nyere, moderne produkter. Et af problemerne er nemlig, at der hele tiden kommer ”nye og forbedrede” malingssystemer og -produkter i handelen, som nu anprises som det bedste af det bedste, der overgår alt andet. Som forbruger må denne strategi mane til forsigtighed og mest af alt lyst til at vente med at købe, til producenterne har fundet frem til det ”rigtige” produkt. I mellemtiden har man så den mulighed at benytte de klassiske malematerialer og malingstyper, der bl.a. har bevist, at de har kunnet klare opgaven i mange hundrede år. Selv om ældre malebøger ikke altid er helt enige med hensyn til navne, terminologi og grupperinger, benytter Information om Bygningsbevaring fortrinsvis de historiske navne og grupperinger, jf. ovenfor.

 

 

Skriv et svar