klæder og fuldender

Klassiske malingstyper til træ, murværk og puds Information om Bygningsbevaring anbefaler generelt at man anvender de klassiske malematerialer, der i mange tilfælde har været kendt siden oldtiden, til maling og overfladebehandling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Som nævnt i indledningen til dette Informationsblad skyldes dette først og fremmest at vi har meget lange og overvejende gode erfaringer med disse, dernæst at de klæder og fuldender ældre huses bevaringsværdier og arkitektoniske udtryk godt, og endelig er det også en forudsætning for at anbefale disse gamle klassiske malingstyper, at de stadigvæk fremstilles og er tilgængelige i handelen. 

Bindemidlernes rolle er at ”lime” pigmenterne sammen og ”lime” malingen fast til bunden. Da både pigmenterne og bindemidlerne er selvstændige kemiske stoffer, sker der i mange tilfælde en kemisk reaktion, der påvirker malingens egenskaber såsom hærdetid, diffusionstæthed, hårdhed, m.v. Dette gælder specielt linoliemaling, der hærder ved en kemisk proces. Det betyder, at der for linoliemalings vedkommende er temmelig stor forskel på en rød og en grøn malings egenskaber.

Skriv et svar