promocarrie

Hjemmeside design og søgeninger

I løbet af det seneste års tid har lokale søgninger fået større og større betydning i Googles søgeresultater. På stort set enhver søgning, hvor man angiver geografisk betegnelse dukker der et Google Map op med henvisninger til op til ti virksomheder/steder, der vurderes at være relevante for netop din søgning. Og kortet dukker vel at mærke op helt oppe i toppen, så det fylder godt i landskabet.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for at være til stede dér med din egen hjemmeside. Det første skridt for dig vil være at tilmelde dig Googles Center for lokale virksomheder. (Har du svært ved det, så følg vejledningen fra Ib Potter). Det er helt essentielt selv at tage ejerskab over sin egen optagelse i Googles map-system. Når du har tilmeldt dig, så sørg for at foretage nogle søgninger, der er relevante for dig (firmanavn, ydelse/geografi osv) for at finde ud af, om Google i forvejen har nogle optagelser. Jeg oplevede personligt at figurere i systemet tre gange i forvejen. Her må man ind i systemet og kræve ejerskab over disse resultater, så man kan sikre sig, at det kun er ens foretrukne resultat, der bliver vist.

Når du så er optaget, kan du begynde at tænke over, hvordan dit resultat kommer frem på kortet på søgninger. Er du aktiv i et område med konkurrence, kan der sagtens være så mange konkurrenter, at du ikke bliver vist som udgangspunkt. Derfor bør du hente inspiration i f.eks. David Mihms liste over faktorer i Local Search. Eller den spritnye artikel, hvor Rand Fishkin giver en skridt-for-skridt guide til forbedringer.

Kort sagt handler det om bekræftelser, henvisninger og geografisk relevans. Sørg for, at det tydeligt fremgår af din hjemmeside, at du kommer fra Odense, København, eller hvor din virksomhed nu hører hjemme. Få tilmeldt dig korrekt hos diverse telefonbøger og kataloger, som Google måtte hente henvisninger fra. Og sørg for at få omtale og links fra sider med et lokalt perspektiv.

Seneste Opgave

YourCity Webdesign – Goldensaks

promocarrie